Struer Energi Park
VELKOMMEN TIL STRUER ENERGI PARK
Struer Energi Park er Struers nye samlingspunkt for sundhed og motion.
Vores moderne faciliteter er lyse og åbne, og centeret rummer 6 idrætshaller: 2 opvisningshaller med tribuner, 1 hal med springgrav og 3 mindre multihaller, fitnesscenter, squash og svømmehal, samt et stort sportstorv med hyggelig lounge og café. Dertil kommer lyse møde- og fest/konferencelokaler.
I centeret har vi aktiviteter fra tidlig morgen til sen aften, og vores brugere er både skoler, foreninger, private og virksomheder.
Vi vil gerne invitere endnu flere indenfor – så kontakt os!
Velkommen til Struer Energi Park
VISION FOR STRUER ENERGI PARK
Struer Energi Park er et fleksibelt og nytænkende samlingssted, der skaber attraktive muligheder for idræt, motion og fællesskab i tæt samarbejde med foreninger, brugergrupper, institutioner og skoler.
Bygningen er kendetegnet af stor gennemsigtighed, der giver en ny synlighed for klubberne og indbyder til samarbejde på tværs, og samtidig er den en invitation til nye medlemmer og flere aktive brugere.
Med engagement og positivitet er Struer Energi Park således en invitation til at blive medlem af et fællesskab, der går på tværs af alder, køn, klub og aktiviteter.